Er du boligejer, eller bliver du det inden for de næste par år, skal du til at vænne dig til et helt nyt boligskattesystem.
Der er mange nye ord og vigtige datoer. Nykredits senioranalytiker Svend Greniman Andersen giver dig her en lynguide til de nye boligskatter.
I 2001 valgte man fra politisk side at indføre et skattestop på boliger ved at lade ejendomsvurderinger fra 2001 være grundlaget for det, som hedder ejendomsværdiskatten. Det betød, at den effektive beskatning (boligskat i % af boligens værdi) faldt, der hvor boligpriserne steg mest, hvilket mange oplevede som uretfærdigt. Samtidig kunne boligskatterne ikke længere stabilisere boligpriserne ved at stige og falde i takt med boligpriserne. Mange boligejere oplevede dog alligevel stigninger i skatten på deres bolig, fordi ejendomsskatten – også kaldet grundskylden – har kunnet stige i perioden. Alligevel blev Folketinget i 2017 enige om et nyt boligskattesystem.
I 2023 kom der nye offentlige grund- og ejendomsvurderinger, og fra 1. januar 2024 har et nyt boligskattesystem været gældende. Boligskatten består fortsat af en ejendomsværdiskat og en ejendomsskat (også kaldet grundskyld). Grundskylden er siden 2024 blevet en del af forskudsopgørelsen, ligesom ejendomsværdiskatten altid har været. Det betyder, at du fremover slipper for girokortene fra kommunen og kan se din samlede boligskat i din skattemappe, når du er logget ind på www.skat.dk. Med de nye boligskatter vinker vi endegyldigt farvel til skattestoppet på ejendomsværdiskatten og stigningsbegrænsningen på grundskylden. Det vil sige, at boligskatten stiger, når boligen bliver mere værd, og omvendt falder, hvis boligen falder i værdi.
De nye ejendomsvurderinger har været en del længere undervejs end planlagt. Men fra 12. september 2023 modtog de fleste boligejere en ny offentlig grund- og ejendomsvurdering. Nogle boliger er mere komplekse at vurdere end andre, og de mest komplekse boliger modtager sidst en ny vurdering. De nye ejendomsvurderinger er relevante for alle boligejere, da de danner grundlag for den fremtidige beskatning.
Mere end 90 procent af boligejerne fik en ejendoms- og/eller grundvurdering, der var højere end den oprindelige. Vurderingerne steg mest i og omkring de største byer med hovedstadsområdet i front. Der er store regionale forskelle, og i nogle dele af landet er vurderingerne blevet lavere end den oprindelige.
Mens vurderingerne er steget mange steder i landet, er boligskattesatserne til gengæld sænket. Det betyder, at selvom mange boliger har fået en højere vurdering skal fire ud af fem boligejere betale mindre i skat med det nye system. De har dermed fået en skattelettelse. Den resterende femtedel har fået en skatterabat, der sikrer, at de ikke skulle betale mere i 2024 med det nye system, end de ville have gjort med en videreførelse af det gamle system med de nye offentlige vurderinger. Fire ud af fem har altså fået en reduceret skat i 2024 i forhold til 2023. Det betyder, at der i 2024 var en samlet skattelettelse på ca. 10 mia. kr. til landets boligejere.
Ca. 715.000 boligejere har betalt for meget i skat i perioden fra 2011 til 2020 på grund af for høje ejendoms- og grundvurderinger. Der er kommet et brev med afgørelse af, om man er berettiget til kompensation efter tilbagebetalingsordningen. Såfremt man er berettiget til kompensation, udbetales beløbet til NemKonto efter ca. 5 måneder efter modtagelse af afgørelsen. Størstedelen af de boligejere, der får penge tilbage, ejer eller har ejet et hus uden for landets største byer eller et sommerhus. Kompensationen udbetales fordelt efter periode og andel for ejerskabet af en given bolig.
Vil du læse mere om boligskat og ejendomsvurderinger, så besøg vores tema-side: Nye boligskatter og ejendomsvurderinger
